PRIAPUS

2020. Samlerens Forlag
Roman. 461 sider

New York-fotografen Priapus har det hele: vildskab, desperation og det særlige blik, som får kvinder til at glemme. Alt, hvad der skal til, for at være en rigtig forfører. Men da han møder sin drømmekvinde, astronautdatteren Faye, kommer han til kort. Hvis han skal vinde hendes kærlighed, må han skjule sin sande natur. Men kan han det? Og hvor længe? Og hvad er det, der sker mellem hans ben i mellemtiden? Da Faye forsvinder i Stillehavet ud for Mexicos kyst i forandres alt. Priapus beslutter sig for at lade sig indlægge på en afvænningsklinik for forførere og blive den mand, Faye troede, han var. Og Priapus tænker ikke på kvinder. Han tænker ikke på kvinder. Han tænker ikke på kvinder.

Køb Priapus som e-bog.

Det skrev anmelderne:

★★★★★
Mathilde Walter Clark har skrevet en eksistentialistisk, tragikomisk og underholdende roman om den mandlige forfører, der igennem alle tider har fascineret og frastødt. En rigtig god historie. Flot og befriende gjort.
- Ekstra Bladet

❤️❤️❤️❤️
Her får vi da en road novel, en forførerhistorie, en bagvedliggende kvindes milde og dog nådesløse afsløring af forførerens selvbillede, et epos med resonansklange tilbage til græsk mytologi og romersk satire, en skæg indvævning af historien om Parzival og en rushdiesk aftapning af magisk realisme; og endelig en bittersød skæbnefortælling med et skvæt Blixen i sig. Alt opdateret til vore dage og fint forsynet med herligt barokke scener og bipersoner … En herlig,skæg, klog, gavmild, sørgmunter altmuligroman om den evigt omflakkende mandlige lyst.
- Politiken

Mathilde Walter Clark skriver charmerende og skægt.
- Information

★★★★★
Absurd, barok, alvorlig og nytænkende.
- MetroXpress

En skarp og underholdende roman om en moderne Don Juan…Skarp og dygtig i sin blotlæggelse af det håbløse og ødelæggende hul i en bestemt slags maskulint begær og underholdende i sin tøjlede og legende omgang med noget, der gør rigtig, rigtig ondt i menneskers liv.
- Jyllands-Posten

★★★★★
Sådan! Mathilde Walter Clark er skarp, sjov og klar i spyttet på det modsatte køns vegne. En roman med stærke og smukke ord.
- IN