Vores dysfunktionelle familie
Af Mathilde Walter Clark
MetroXpress d. 30. September 2010
Danmark er en dysfunktionel familie. Som i enhver anden dysfunktionel familie, er det dysfunktionelle gået hen og blevet business as usual. I hvertfald så længe, vi bliver inden for vores egne fire vægge. Vi har vænnet os til den alkoholiserede onkel, der altid giver sig til at danse pinligt til familiesammenkomsterne. Og den etbenede olding, som vistnok kollaborerede med tyskerne under krigen, og som med jævne mellemrum råber sine rabiate holdninger henne fra rullestolen. Og den førtidspensionerede hjemmehjælp, selvfølgelig, som efter kun to glas bliver skinger i stemmen overfor alle dem i selskabet, der ikke er blodsbeslægtede med den dysfunktionelle familie. Vi tænker måske vores, men alt er fino så længe vi er hjemme. Det dysfunktionelle er blevet normalt.
Men så snart vi er ude blandt normaltfungerende mennesker skammer vi os pludselig over vores dysfunktionelle familie. Den etbenede olding og den skingre førtidspensionist bliver ligepludslig et persongalleri ud af Dr. Strangelove. Især når man besøger nabofamilierne, Norge og Sverige, der har kendt vores familie mange generationer tilbage – helt tilbage fra dengang, hvor anstændigheden herskede – kan skammen godt svide i kinderne. Det er, som om de kan se alt det, vi kunne have været, og dét vi desværre er blevet til. Vi har tilladt os selv at blive grimme. Og derfra har vi bare givet los og kastet al værdighed over bord.
Tag nu bare Birthe Rønn Hornbæk, den førhen så cool og rapkæftede tante, som ikke var bange for at sige, hvad alle tænkte til familiesammenkomsterne. Altså dengang FØR hun blev inviteret til højbords. Det er en gammel sandhed, at magt korrumperer. Men aldrig har man set den korrumpere i sådan en flot bue, som i Birthe Rønn Hornbæks tilfælde. Nu afviser tanten kategorisk enhver mistanke om egen fejlbarlighed på en facon, som ville være en Stalin værdig. Som nu nu da hun blev bedt om at møde op og forklare, hvorfor hun udviser nordiske statsborgere på socialhjælp – stik imod aftalen med Nordisk Råd (og altimens de andre nordiske lande tager sig af danskere.) Hvad svarer tante B? “Det kan jeg ikke påtage mig. Så kunne jeg jo have nok at gøre.” Dysfunktionalitet for fuld udblæsning. Nu mangler vi bare en klap for øjet.