Velkommen til det danske sundhedsvæsen
Af Mathilde Walter Clark
MetroXpress d. 4. januar 2008
Lige før jul flækkede en enorm, polsk glasskål mellem hænderne på mig og skar en flænge i min hånd. Først troede jeg bare, der var tale om en rift. Jeg kunne ikke få det til at holde op med at bløde, så jeg puttede et plaster på. Sent på aftenen var plasteret fyldt med blod, og jeg pillede det af igen. Nu kunne jeg godt se, at der ikke var tale om en rift. Flængen snappede som en hel lille mund. “Det skal sys,” sagde min kæreste. Næste morgen cyklede jeg hen på Rigshospitalet – det nærmeste hospital, når man bor i København. Der løb jeg så rundt i omkring tyve minutter for at finde skadestuen. Omsider fandt jeg et traumecenter, hvor de gloede og sagde: “Har du en lægehenvisning?” “Nej – jeg har skåret mig i hånden.” “Vidste du ikke det? Rigshospitalet har ingen skadestue mere. Du skal have en henvisning.”
“Hvor skal jeg så gå hen?” spurgte jeg. Flængen var dyb og pivåben, og jeg havde ikke lyst til at cykle mere. “Gentofte, Bispebjerg eller Frederiksberg,” lød svaret. På vej på cykel de fem kilometer til Bispebjerg havde jeg god tid til at grunde over, hvordan det kan være, at landets største hospital ingen skadestue har.
Den blev lukket i 99 – to måneder efter man også havde lukket Kommunehospitalet. Man skønnede at 40-60% af dem, der normalt ville henvende sig på skadestuen, ville lade være, hvis det blev gjort meget mere besværligt for dem. Flot tænkt. Nu skal man have en henvisning fra en læge, hvis man skal behandles. Eller være rocker som nu Jønke, hvis flænge godt kunne rimpes sammen forleden. Men helt almindelige mennesker må værsgod finde ud til skadestuer uden for byen.
På Bispebjerg hospital stillede jeg mig under et skilt, hvorpå der stod ‘MODTAGELSE’. Bag disken sad seks mennesker og bladrede i nogle aviser og småsludrede. Efter nogen tid vendte én af dem sig om og spurgte: “kan jeg hjælpe dig med noget?” Jeg fortalte om den polske glasskål. En enorm fyr rejste sig, løftede mit plaster og så flængen. “Ja, det skulle være syet i går,” konstaterede han og satte sig ned. “Det kan vi ikke gøre noget ved nu.” (Afsted med dig moster, gabende flænge i uldvante, fem kilometer tilbage til byen på cykel.) Velkommen til det danske sundshedsvæsen. Fjorten dage og flængen er ikke groet sammen endnu.