Valg i verdens største demokrati
Af Mathilde Walter Clark
MetroXpress 26. september 2008
Tør vi overlade det amerikanske valg til amerikanerne? Hvad den sidste præsident har kostet verdenssamfundet regner matematikere og økonomer på. Tallet af uskyldigt dræbte i Irak nærmer sig 100.000. Wall Street ligger i ruiner. Og så er der klimaet, som verdens mest svinende nation indtil videre har valgt at blæse på. Mens de kyndige sidder og tæller på fingrene (og tæer) for at gøre katastroferne op, er det næste valg i fuld sving.
Sidste valg foregik på nogle eletroniske maskiner og ikke på en stemmeseddel af papir, som vi kender herhjemme. Fordelen ved papir er jo, at man kan gå resultatet efter, hvis der siden bliver sået tvivl om det. Maskinerne blev lavet af et firma, der havde givet penge til den republikanske kampagne. Valgresultatet der kom ud af maskinerne overraskede statistikere i fire stater så meget, at en række afrikanske lande flinkt tilbød verdens største demokrati sin assistance med at overvære valget og sikre, at det det nu også gik demokratisk for sig. Det takkede USA pænt nej til. Præsidenten, som der er sået veldokumenteret tvivl om nu også kom helt ærligt til posten (blandt andet i Rolling Stone), blev som bekendt siddende. Og nu er det så, at det hele hænger i laser med risiko for et da capo.
Skal vi virkelig overlade det til amerikanerne at bestemme sig for, om en mand, der under sin kampagne igen og igen bliver beskyldt for decideret at lyve af ellers sobre politiske kommentatorer, skal lede verdens eneste supermagt? Side om side med en kvinde, som ikke mener, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og hvis vigtigste kvalifikation på posten i øvrigt er, at hun er mor?
Det er vores allesammens planet. Skal vi bare sidde med hænderne i skødet og håbe på, at verdens største demokrati træffer de rigtige beslutninger på vores allesammens vegne? Det har jeg gået og grublet en hel del over. Og så var det, jeg fik en beskeden idé.
Vi ved jo allerede, at verdens største demokrati tager demokratiet alvorligt. Alvorligt nok til at forsøge at udbrede det på stenet jord – i bogstaveligste forstand “for enhver pris.” I erkendelse af, at supermagtens valg har konsekvenser for os alle, hvorfor så ikke invitere hele verden med? Jeg siger ikke noget om hvor mange procent osv. – fordelingsnøglen må matematikere og valgkyndige ligge og rode med. Men det ville være super-demokratisk.