Underskud i luften
Af Mathilde Walter Clark
MetroXpress d. 19. juni 2009
Jeg er gammel nok til at have oplevet flyrejser som en luksus. Jeg var 11 da jeg første gang fløj alene over Atlanten. Min far havde investeret (forestillede jeg mig) enorme summer på at få mig bragt over for sommeren. Lufttrafik var dengang en meget stilig aktivitet. Nu er det en anden snak. Nu ligner man en dement, der lige har rejst sig fra potten med åbent bæltespænde og et par fortvivlede strømpesokker og flagrer med sine mest intime toiletsager i en klar pose.
Men det værste er ikke indtjekningen. Det værste er selve flyrejsen, som er blevet en mere og mere underskudsagtig affære. Ved en eller anden uigennemskuelig marketingstrategi prøver en stor del af flyselskaberne at få det til at se ud, som om man gør en god handel i det sekund, man køber rejsen – for derefter at minde en om, at man er en idiot under hele resten af rejsen. Det er lidt ligesom, når man har betalt entré for at gå på diskotek. Der først nu, man skal til at have penge op af lommen.
Senest troppede jeg glad op i Roms lufthavn på vej til Skotland med mine to (små) fikse stykker baggage. Indtjekningsdamen kiggede på mig. “Hvor mange stykker baggage?” “To,” svarede jeg glad. “To?” gentog hun bestyrtet, “TO?! Ja, så kommer det til at koste ekstra.”
Jeg har prøvet, at et flyselskab skiftede mening om hvor mange kilo jeg måtte rejse med – EFTER jeg havde købt billetten (til deres fordel). Men jeg havde endnu til gode, at antallet af kufferter – og ikke antallet af kilo – betød noget. Jeg spurgte hende, om det havde været bedre, hvis jeg havde medbragt en kuffert på størrelse med et hus. Ja, det havde været meget bedre. Jeg måtte bløde kr 300 for at have fordelt mine kilo på to kufferter. Hun påstod, at det havde stået (med småt) da jeg købte billetten. Jeg har tjekket, og det gjorde det selvfølgelig ikke. Men spørgsmålet er hvor meget tid, man orker at bruge på Bøvl & Besvær.
En veninde havde købt en rejse hos det samme flyselskab, og opdagede ved et tilfælde på sin bankudskrift, at hun var blevet charget dobbelt. Hun ringede til flyselskabet. “Åh, det sker hele tiden,” kvidrede damen, som om det gjorde sagen meget bedre. Alligevel kostede det en måneds eddikesur Bøvl & Besvær at få refunderet beløbet. Rejsen forlænget i det uendelige. Det kan umuligt være det, de mener med ‘oplevelsesøkonomi.’