Tomme kalorier til folket
Af Mathilde Walter Clark
MetroXpress 8. december 2006
Regeringen og Dansk Folkeparti har lige fjernet afgiften på sodavand for at undgå, at danskerne køber deres sodavand billigere andetsteds. Islændingene har på deres side lige sat momsen på musik ned, så de u betaler 7%. Det var den sidste kulturelle bastion for islændingene. I forvejen kører de med lav moms på andre kulturgoder såsom film og teater. Bøger er helt momsfri. Ja, kære læser, du læste rigtigt. Bøger er helt momsfri.
Mens vi altså sidder hernede og bøvser i billig cola, stormer islændingene frem. Kulturelt set er de mildest talt velkørende deroppe, og man kan dårligt åbne et hipt månedsmagasin uden at finde en artikel fra happening Reyjkavik. Snart behøver vi heller ikke at rejse mere, for det er efterhånden en velkendt sag, at det velbeslåede Island er ved at gøre en filial ud af Danmark.
Jeg har meget svært ved at forstå regeringen og DFs tankegang bag de lavere afgifter på lige præcis sodavand. Jeg er klar over, at man forsøger at komme illegal handel til livs, og at man vil sikre det sodavandsdrikkende folk gode vilkår at drikke sodavand under. Men hvorfor?
Altimens der bælles cola, købes der livlige mængder af billig musik og bøger over nettet. For musikkens vedkommende er den i bedste fald bare billigere. Mere sandsynligt er den også købt illegalt på en eller anden russisk hjemmeside – eller endnu nemmere: kopieret fra én, der har købt den illegalt på en eller anden russisk hjemmeside. Er det noget, der skaber ny dansk musik? Nej.
Som ivrig læser og bogkøber må jeg indrømme, at jeg selv køber det meste af min lekture over Amazon. Dels er det billigere, dels er udvalget større end hos de danske boghandlere, der mest gør sig i kontorforsyning. Køber jeg så danske bøger? Nej. Selvfølgelig gør jeg ikke det, for amazon tilbyder ikke danske bøger. Jeg køber engelske og amerikanske bøger og sommetider også oversat sydamerikansk litteratur. Til Kjærsgaard & co: Der er ingen i min generation og nedefter der har det fjerneste problem med at læse engelsksproget litteratur. Det gør virkelig ingen forskel på hvilket sprog, vi læser. Det er den skræmmende sandhed som kan skylles ned med et glas billigt bøvsevand. Er det noget, der skaber grobund for en sund videreførelse af den stolte danske fortælletradition? Nej.
Ville jeg købe flere danske bøger, hvis man fjernede momsen? Selvfølgelig ville jeg det. Jeg vil bede julegavekøberne om et øjeblik at forestille sig en verden, hvor man lige kunne smutte ned og få Carsten Jensens nye til en hundredemand. Mon ikke man endda ville vove sig ud i eksperimenter og måske købe en bog, som man ikke ellers ville have købt. Måske ville man turde kaste sig ud i Robert Zola Christensens nye bog, Tennis, og måske ville man få en oplevelse, man ikke havde troet.
Som det er nu, er bøger noget man køber, hvis de kommer i bogklubben. Det er selvfølgelig en helt ubeskrivelig forarmelse, forsmallelse og forpoppelse af kulturen. Men jeg bebrejder ikke bogklubslæserne, at de tænker, som de gør. Med et prisleje i 250-kroners-klassen hvem har da råd til at eksperimentere?
Med billigere bøger ville vi for det første se boghandlere, der solgte andet end viskelædre og humørkort. Vi ville se folk, som stak hovedet derind på samme måder, som man ville gøre i en bladkiosk. Vi ville få et bredere udvalg. Vi ville læse flere bøger. På vores eget sprog. Vores kultur ville trives. Kort: vi ville få det skæggere.
Så mens Kjærsgaard og co forsøger at passivisere os med tomme kalorier, er de kulturelle og kulturelskende islændingene er ved at opkøbe det halve kongerige. Jeg foreslår, at vi snupper deres model og iværksætter en momsfri kultur. Vi kunne jo starte med bøgerne.