Syv minutter
Af Mathilde Walter Clark
MetroXpress 6.januar 2006
Igennem det forløbne år har jeg kørt sådan en lille hemmelig og aldeles uofficiel undersøgelse. I al stilhed har jeg taget et stopur med i lommen, hver gang jeg har været i en social sammenhæng, hvor der var flere mennesker, der ikke kendte hinanden. Så snart jeg begyndte at tale med det første menneske, og den sociale mingeleren således var igang, har jeg i al diskresion trykket på urets knap. Og i det øjeblik nogen herefter begyndte at tale om ejendomspriser - og især friværdi - så var det tid til igen at trykke på knappen. Min årlige statistik er hermed opgjort til et gennemsnitligt tidsrum af syv minutter.
Syv minutter!
Selv et gennemsnitligt dansk samleje varer længere tid end det!
Jeg husker, at der var en gang, hvor folk forstod at small talke. Selv vejret er mere interessant end ejendomspriser. På et tidspunkt boede jeg i New York i en ejendom der var 21 etager høj. Jeg boede selv på 20. etage, og var en flittig gæst i elevatoren. Sådan en elevatortur tager et minutstid, hvilket er ganske lang tid, hvis man deler turen med en anden. Heldigvis er New Yorkere snakkesaglige, og jeg fik således lejlighed til at studere ganske mange måder at small talke på under mine elevatorture. En dag ver der en gammel dame, som med funklende øjne sagde: “My daughter is a pastry artist”. Altså en kage-kunstner. Vi nåede ikke at trænge dybt nok ind i emnet på turen til at jeg fandt ud af, hvad en kagekunstner var, men det var i hvertfald en kreativ måde at sætte en samtale igang på.
Nu kan de syv minutter jo have noget at gøre med, at jeg færdes meget i kunstnerkredse. Nogen har engang fortalt mig, at kunstnere altid snakker om penge, og at pengefolk altid snakker om kunst, og det er min erfaring, at det passer. Så det kan godt være, at Hr. Møller snakker om den seneste bog af Paul Auster, når han mødes med de andre skibsredere, og at de slet ikke berører, præcist hvor lidt man kan få for fem millioner.
Men det der ejendsomsprissnak er altså også et kedeligt fænomen i tiden. For nogle år siden ville det f.eks. have været utænkeligt at lave en tv-serie i fjernsynet, der går ud på at nogle ejendomsmæglere skal gætte prisen på et hus. Havde man fortalt mig det for ti år siden, ville jeg have slået en skoggerlatter op, fordi jeg aldrig ville have hørt om noget så kedeligt. Man kunne lige så godt sige mig, at man ville lave et program, hvor nogen sad og læste højt fra Danmarks Statistik. Og hvem er celebrity-typerne for tiden? I 80’erne var det fotomodeller, i 90’erne kokke - men i 00’erne er det ejendomsmæglere. Mere uglamourøst bliver det ikke.
I år har jeg lagt lommeuret på hylden og planlagt en ny strategi. Jeg vil spørge alle, der begynder at snakke om ejendomspriser og friværdi, om de ved hvad en kagekunstner er.