Stentavler er nemmere
Af Mathilde Walter Clark
MetroXpress 27. august
Som så mange andre mennesker, henslæber jeg det meste af min af min vågne tid foran computeren. Og langt det meste af den tid, er jeg henvist til samme tekstbehandlingssystem, som det meste af resten af verden også bruger. Ak og ve! Det er en plage! Det er mig en daglig gåde, at vi skriver 2008 og at vi stadig finder os i at arbejde med noget, hvor man ikke kan sætte sidetallet dér, hvor man ønsker det, med mindre man altså gennemgår en manøvre, der svarer til at kvalificere sig til NASAs rumfartsprogram. Gåsøjne. Uforklarligt vender de sommetider den gale vej, og jeg må åbne et nyt dokument, bede til Gud om at de vender den rigtige vej, og hvis jeg er heldig copy-paste dem på plads i det forrige dokument. Hvis jeg selv vil bestemme hvilken skrift, jeg vil skrive med, og jeg vælger én, der ikke er med i programmets egen fontbase, lader dokumentet som om, det har fået en virus. Virussen er en harmløs Baskerville.
Alle jeg kender har deres egne små særlige bryderier med det pågældende progam. Det er ligesom at have en bank. Ingen kan undvære det, og vi er nødt til enten at finde os i dét, eller blive en ny form for computerprogram-revolutionære eller netaktivister, som ved vores blotte valg af program signalerer til omverdenen, at vi er trouble. Det er lidt som at sige, at man sympatiserer med Rote Arme Fraktion eller sådan noget.
Jeg forstår det simpelthen ikke. For fyrre år siden sendte man folk op på månen. Men dér hvor folk bruger den meste af deres tid, nemlig foran computeren, skal vi finde os i en omgang teknologisk klondyke, der er lige så intuitivt som momslovgivningen. På næsten alle andre fronter lever vi i den sciencefiction-verden, jeg gik og forestillede mig som barn, hvor man kan tale sammen på mobile telefoner, mens man ser hinanden på småbitte skærme. De fleste, jeg kender, har udstyr nok til at producere deres egen spillefilm, hvis det skulle være. I dag læste jeg om en dansk virksomhed, der har fundet ud af at lave papir af sten. Jeg har en ven, som bygger roboter, der bliver sendt til mars for at samle materiale. I Cern er de igang med at efterligne Big Bang. Big Bang! Men sidetal, gåseøjne og Baskerville. Det er det alligevel for kompliceret for menneskehedens førende programmørstand at komme op med en løsning på.