Sippenippens vej gennem Indien
Af Mathilde Walter Clark
MetroXpress 10. juni 2010
På vej hjem fra to måneders rundrejse i Indien mellemlander jeg i Schweiz. Min indre sippenip kan slet ikke styre glæden over gensynet med vesten og er tæt på at kaste sig paveagtigt ned på jorden for at kysse de renskurede, vestlige gulve. Indien er alt, hvad de siger: Et fabelagtigt bombardement af sanser – og også af ens indre sippenip.
Jeg ville ellers gerne være lidt mere bradepandeagtig og se stort på snavsede mænd, der skiller sig af med ukontrollable mængder spyt på gaden, eller kokke, der klør sig i skridtet, mens jeg bestiller min mad. I bussen sidder jeg foran en dame, som med jævne mellemrum sender et ordentligt ræb ind i min nakke uden at tiltrække sig nogen form for opmærksomhed. Min indre Anders And synes det er væsentlig sjovere end sippenippen.
Det er heller ikke nemt at finde et hotelværelse til sippenippen. Hun tager for givet, at lagenerne automatisk bliver skiftet fra gang til gang. Sippenippen har det virkelig svært ved tanken om at tilbringe en hel nat på et pudevår, der er stift af sorte skorper fra de forrige ti gæster og beder dem om at skifte sengetøjet. “Not possible.” Men det er jo møgbeskidt, trygler sippenippen. Nejnej. Receptionisten forsikrer mig om, at det skam er helt rent. Jamen der ligger jo hår? For at gøre sippenippen glad børster han det værste skidt væk, og så kan vi lidt igen.
På to af hotellerne er der gevinst i toilettet. “Der er tis på brættet,” siger sippenippen. Hotelreceptionisten henter en fedtet klud hos kokken og tørrer det af. Nejnej, siger sippenippen. “Du skal gøre det RENT!” Det har han jo lige gjort? Nejnej – med VAND & SÆBE. “Not possible, Madam.”
På sin vej gennem Indien skumler sippenippen, at hun sørme er glad for, at middelalderens sorte syge har lært os et og andet om hygiejne hjemme i Europa.
På en trekkingtur i Himalaya er der to overnatningsmuligheder. Det første sted viser de en kældercelle uden vindue med sorte vægge og en fugtig, møgbeskidt madras på gulvet. Sippenippen kommer til at tænke på fængselsfilmen “Midnight Express,” og siger, at da hun ikke har begået nogen horribel forbrydelse, skal hun ikke overnatte der. Jeg sover i telt. Næste morgen taler jeg med en chilener, der har overnattet i cellen. Han har ikke sovet så godt. Der viste sig at være dyr. “Lus & Lopper?” spørger jeg naivt. Nejnej. Mus & Rotter.