Men hvad med grisene?
Af Mathilde Walter Clark
MetroXpress 9. November 2007
For et par klummer siden skrev jeg om Formsdiktaturet. Den kendsgerning at medierne gennem de sidste ti-femten år i stigende grad har vænnet os til at tillægge formen – præsentationen – større værdi end det egentlige, nemlig indholdet.
Tag nyhedsdækningen. Selve præsentationen af den har ændret sig fra et menneske der sidder bag et bord og læser nyheder op til noget, der ligner et veritabelt quizprogram. Og hvad kan man så vinde? En nyhedsdækning der i sig selv koncentrerer sig om form (form med form i) og som kedeligt nok er uinteresseret i virkeligheden.
Et typisk eksempel på et sådant nyhedsindslag så vi i onsdagens TV-Avis, hvor vi hørte om 700 misrøgtede grise, som vistnok var døde. Dog – på billederne var de mærkeligt nok levende, og jeg skal love for, at det så ikke kønt ud. Det var syge, syge grise med åbne, vædskende sår over hele kroppen.
Indslaget kom helt symptomatisk for den formsfikserede nyhedsdækning til at handle om performance. Altså ikke om grisene men om, hvordan forbrugerminister Carina Christensen ‘klarede den’ her midt i en valgkamp. Ministeren havde nemlig sendt sin departementschef i byen, som så kunne fortælle, at papiret kun havde ligget på hans bord, og at ministeren intet kendte til sagen. Derefter går TV-Avisens journalister til en professor, og spørger ham, om det er god stil, sådan at bruge sin departementchef som skjold. Det synes professoren var højst usædvanligt og ikke videre fikst. Ekspertdommen lød: Dén klarede Carina Christensen ikke særlig godt.
Men hvad med grisene?
God gammeldags indholdsjournalistik plejede at handle om virkeligheden. Vi får ikke noget svar på, om grisene var døde eller ej, hvad der skal ske med dem fremover, og hvilke konsekvenser får dette for de ansvarlige. Der er – helt typisk – intet i dette indslag, der hænger fast ude i virkeligheden. Virkeligheden er kun en tilfældig anledning til at bedømme, hvordan nogen – i dette tilfælde en konservativ minister – ‘klarer den’. Imens kan grisene så rådne op.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på den formglade nyhedsdækning som en konkurrence i sportsdans, hvor det gælder om at bevæge sig på gulvet med størst mulig teknisk ynde. Og hvor journalisterne og os nyhedsforbrugere holder skilte op efter showet: And now the votes for the artistic impression: 1.1