Manden på gaden. Nu også med ministerpost

Af Mathilde Walter Clark
MetroXpress 7. november 2008

Selvom det ville være virkelig fristende at skrive om George Bush, der lige nu går derhjemme og pakker sine ting ind i silkepapir, sine cowboyhatte, sine golfkøller, sine udstoppede reptiler, bliver jeg nødt til at skrive om en anden folkevalgt, der tager beslutninger med sin mavefornemmelse, nemlig vores egen fødevareminister, Eva Kjer Hansen. “Det tror jeg ikke på,” sagde hun i den forløbne uge. Eva Kjer Hansen tror ikke på grøntsager. Eller rettere: hun tror ikke på, at folk køber flere, hvis de bliver billigere.

På en nyhedskanal havde man i tidsåndens sædvanlige jagt på at videreformidle den folkelige indsigt spurgt den såkaldte “manden på gaden” – denne gang i form indkøbende husmødre i supermarkedets grøntsagsafdeling – om de troede, de ville spise flere grøntsager, hvis man sænkede momsen. Ja da. Det troede de bestemt. Det ville da være dejligt. Tilbage til studiet.

Se, nu er det manden på gadens helt store privilegie, at tro på ting og ikke tro på ting efter forgodtbefindende. Men hvad siger så landets fødevaremæssige spydsspids, Eva Kjer Hansen? Journalisten holdt mikrofonen, da hun udtalte ordene: “Det tror jeg ikke på.” Slut på den undersøgelse. Journalisten følte aldrig anledning til at spørge: Hvorfor ikke? Er det fordi din astrolog har meldt ned på den? Blev krystalkuglen tåget? Værkede det underligt i den højre storetå? Eller er det fordi, det fordi det vil være upopulært overfor landbruget – og jeg tænker jeg ikke på roeproduktionen men på kødproduktionen?

Og hvad med talene fra de andre lande – tal som journalisten i sin grænseløse tiltro til udsigelseskraften af den folkelige indsigt ikke bragte på bane. Tal som siger, at når man sænker afgifterne på grøntsager, ja, så køber folk flere grøntsager. Og hvad med cigaretterne og sprutten? Hvordan kan det være, at Eva Kjer Hansen tilsyneladende “tror på,” at øgede afgifter på cigaretter og spiritus får folk til at ryge og drikke mindre? Hvis det negative virker adfærdsregulerende, hvorfor skulle det positive så ikke også? Og hvad med den forebyggelseskommission som regeringen har nedsat?

Måske skulle man – om ikke andet i ens egenskab af at være minister for dette område –undersøge sagen, før man vender sig mod troen? Men nej. Manden på gaden har talt. Vi stiller om igen.


< tilbage til klummer 2008