Jul i Vestre Fængsel
Af Mathilde Walter Clark
MetroXpress torsdag 18. december 2008
Der er kommet julekort til os allesammen fra Stein Bagger:
Kære Venner,
Undskyld julekortets ringe kvalitet. Det var ikke mit første valg at ridse min julehilsen med spidsen af en negl i et-lags-toiletpapir og smugle det ud med en bestikkelig vagt. Men sådan må det være indtil Lars Kjeldsen får dommeren overbevist om, at 1 milliard i virkeligheden ikke er så meget. Turen hjem var ellers hård. Der kom to betjente og kørte mig i lufthavnen. Først prøvede de at spise mig af med almindelig monkey class. Så sagde jeg også: “Er I klar over, hvem jeg blandt andet er?” Det lukkede munden på dem. Og så fløj vi hjem på første klasse.
Det er meget muligt, at jeg ender med at koste jer allesammen mere end det ville have kostet at redde Danmarks Radio fra at lide kvalitetsdøden. Men jeg er også mere underholdende end X-Faktor, og jeg har væsentligt mere talent end nogen i Talent 2008. Man skal tænke lidt mere på, hvad man får for pengene. Det gælder også Finn Nørbygaard. Folk har aldrig grinet så meget af ham, som de gør nu.
Hvad mere? Jeg havde glædet mig til at sige min replik, da jeg kom til arresten: I’m Stein Bagger. I’m a fugitive from California. I would like a double cell with a massage girl and a Jacuzzi. Hvad jeg fik var en enkeltbriks uden så meget som en rustfri stål-kumme.
De første dage er gået med at vente på, at det skulle holde op med at snurre. Det er ikke holdt op endnu, og jeg må tage mange pauser for at ligge ned og stirre på en død flue i loftet, mens jeg ridser denne julehilsen. Efter så mange år skiftevis på karussellen og spinningcyklen er det svært pludselig at sidde stille.
De andre år ved denne tid har jeg jo siddet på mit hemmelige kontor og haft travlt med at øve mig i forskellige underskrifter, mens de bagte brunekager og trillede konfekt derhjemme. Eller jeg sad i Bat Cave’n sammen med Jensby og pustede balloner op.
Jeg spurgte dem, hvad julemenuen stod på her på Vesterbro. “Ja, and kan der jo ikke blive tale om,” sagde de. “And?” sagde jeg. “Jeg er vant til at spise storkepaté. Men mon ikke de er til at tale med, når de finder ud af, hvad jeg har liggende i madrassen.
God Jul her fra Vestre Fængsel.
Stein Bagger.
(Den er go’ nok. Underskriften er én af mine egne.)