Jeg tror på nisser

Af Mathilde Walter Clark
MetroXpress 22. december 2006

Jeg tror på nisser. Jeg tror ikke på Julemanden, som har en overenskomstberriget stilling inde i Magasin med en halv times betalt frokostpause i kantinen dagligt. Ham har jeg ikke mere fidus til, end jeg har til parkeringsvagter og opsynsmænd af offentlige toiletter. Men nisser! Nisser er i familie med trolde, elverfolk, dværge og andre magiske fabelvæsener. Julemanden er mere i familie med Johnny Raimer.

Jeg har selv haft en nisse. Eller haft og haft – det er snarere omvendt: at en nisse har haft mig. Den boede i min gamle lejlighed over mit komfur et sted. Sådan delte vi tag i mange år uden nogen former for konfrontation. Jeg var hele tiden bevidst om nissens tilstedeværelse, men mere var der heller ikke mellem os. En dag sendte nissen mig et brev. Det var lillebitte og lå i en tilsvarende lillebitte kuvert. Papiret var brændt og gulnet i kanten som om det var meget gammelt, og skriften var gotisk. Det med papiret og skriften tror jeg nu mest var for at drille mig i mine fordomme om nisser. Hvad der stod i brevet forbliver mellem mig og min nisse, men det ændrede mit forhold til dens tilstedeværelse og gjorde mig vågen overfor de mere nisse-prægede sider af tilværelsen. Jeg er min nisse evigt taknemmelig. Siden sidste år er jeg flyttet, og jeg håber inderligt, at nissen er flyttet med.

Nisser er desværre groft undervurderede i vores samfund. Det er f.eks. kun legitimt at beskæftige sig med nisser ved juletid, fordi der er sket denne uheldige sammensmeltning i folketroen mellem nisserne og så den utroværdige charlatan, Julemanden. Der eksisterer den udbredte misforståelse, at nisserne gudhjeælpemig er ansatte af Julemanden (som udover at være ansat i Magasin bor enten på Grønland eller Nordpolen), hvor de så bruger året på at hjælpe ham med at snedkerere alle børnenes julegaver. Fuldstændigt som om nisser overhovedet kunne være nogens arbejdere og hjælpere.

Det er en graverende fejlbedømmelse af nissens væsen at tro, at man på den måde kan tæmme ham og benytte sig af hans arbejdskraft i et ordnet produktionsforløb. Dertil kommer det vanvittige i forestillingen om, at nisser skulle lade sig ansætte. Nisser er ikke interesserede i materiel komfort, og de er mindst af alt interesserede i en dagligdag. Sådan opererer de ikke.

Desuden gennemskuer de nemt en medløber som Julemanden.

Nisser er først og fremmest uforudsigelige. Ellers ville de ikke være nisser, men en brugbar ressource ligesom alle os andre, som man kan udnytte i samfundet, effektivisere og opfinde konceptprogrammer til på fjernsynet.

Nisser nærer en indædt foragt for trummerummen. Nisser er det modsatte af: revisorer, tandlæger, rudekuverter, parkeringsvagter, Julemanden, cykelstativer, TV-Avisen og TV2 News, vejrudsigter, skoleskemaer, havenisser, personalesamtaler, zoologisk have, udsalg, evalueringsskemaer, leverpostejmadder, mødetider, frosne æbleskiver, lotto, buskørsel, røvballegardiner og glæden ved en årlig lønstigning på 1.7%. Nisser er imod alt, der minder om konformitet, ensretning og hygge i den værst tænkelige betydning.

Jeg kan selvfølgelig ikke vide det, men der er intet, der tyder på, at Anders Fogh Rasmussen tror på nisser. Hvis han nogen sinde har boet under samme tag som en nisse, er jeg sikker på, at den er flyttet ud. Jeg er også bange for, at Helle Thorning Schmidt heller ikke tror på nisser. Det er ganske deprimerende at tænke på et lands fremtid i hænderne på politikere blottet for nissetro. Det er derfor, jeg helst så follk som Anne-Marie Helger, Thomas Winding eller Poul Nesgaard som statsminister for dette land. Nissetro er et grundlæggende spørgsmål som ligger før og over enhver form for smålig partipolitik. Jo mere effektive, autoritetstro og vild-med-dans vi bliver, jo mere har vi brug for dem. Nisser har ikke brug for os, men vi har brug for dem. Hele året. Glædelig jul.


< tilbage til klummer 2006