Hvilken krig snakker vi om?
Af Mathilde Walter Clark
MetroXpress 3. August 2007
For to dage siden trak Danmark de sidste styrker ud af Irak. Som bekendt er vores engagement i Irak blevet mere og mere upopulært. Ikke mindst siden det blev klart, at der ikke var nogen af de masseødelæggelsesvåben, som regeringen havde fortalt os fandtes i Irak. Ikke desto mindre blev vi i Irak under de sproglige faner af det, som gennem hele perioden er blevet kaldt ‘krigen i Irak’. Altsammen sat i en større ramme af den såkaldte ‘krig mod terror’ – et begreb lanceret af Bush-regeringen og overtaget herhjemme. Det hedder sig, at vi deltager i krig mod terror, og at krigen i irak skal ses i lyset af denne større, idealistisk inspirerede krig.
Nu er der bare det, at rigtige, bogstavelige, kødelige krige ude i virkeligheden bliver bekæmpet mod andre landes hære. Terror derimod er en tilstand. Terroren har intet land, ingen hær, og man kan ikke overvinde den militært. Derfor giver ‘krigen mod terror’ ikke megen mening ude i virkeligheden. Vi har da også set, at terrorismen ikke just er blevet formindsket siden vi gik i krig med den. Det er svært at opfatte den som andet end et politisk spinnummer, som i USA blev iværksat af indenrigspolitiske grunde snarere end udenrigspolitiske. Hvad vores engagement i ‘krigen’ begrundes i, er stadig en gåde. Det hedder sig at vi deltager i en større kamp for en fri verden. Sandheden er, at vi i gennem fire år har besat et andet land.
Krigen i Irak har været slut længe, men bliver – måske af lige så behændige indenrigspolitiske grunde – ikke desto mindre stadig kaldt en krig. Men en krig er noget, der foregår, når hære kæmper mod hinanden over et territorie. Krigen i Irak sluttede, da Bush så berømmeligt sagde ordene: Mission Accomplished. Det er nu fire år siden missionen blev udråbt til at være lykkedes. Siden har vi sammen med de vestlige styrker fungeret som en besættelsesmagt.
Det har skabt mange problemer for vores soldater. Irakerne ønskede ikke selv at have dem der, heller ikke de civile, fordi deres tilstedeværelse forværrede situationen med oprørsstyrkerne. Situationen blev værre og værre, men billedet af at vi deltog i en krig, blev fastholdt, trods at sandheden var en anden. Vores soldater er trænet til krig, ikke til at gennemføre en besættelse i et land, hvor de ikke kender sproget og kulturen. Man kan vinde en krig, men man kan ikke vinde en besættelse.
I lyset af den meget kritik har Venstres udenrigspolitiske ordfører Jens Hald Madsen forbindelse med tilbagetrækningen udmeldt, at den aktivistiske udenrigspolitik skal fortsætte. Øvelsen i fremtiden ligger i at give befolkningen det, som han kalder et realistisk billede af, hvad en krig er og kræver. Politikerne skal simpelthen blive bedre til at forklare danskerene, hvad en krig er for noget. Vi er mange, der venter spændt på at høre forklaringerne.