Godt fremadrettet nytår!

Information d. 30. december 2017
Af Mathilde Walter Clark

Copyright © Information og Mathilde Walter Clark 2017
Brug af papirkopier/prints til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner eller i erhvervsmæssig sammenhæng er kun tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node og inden for aftalens rammer.

Nu har vi proppet i hovedet og fyldt vores vomme og sunget og danset, og forhåbentligt også haft tid til at sunde os lidt, gå en tur, få frisk luft og tænke lidt over året der gik. Nu er det tid til at se fremad — til at fremadrette os som politikere og konsulenter og bankfolk og andre glatslebne typer gør det hele året rundt.

For de fleste er denne retning at orientere sig i helt normale, så naturlig at den kun under særlige omstændigheder bør nævnes eksplicit, som når nu min yogalærer anviser holdet til at stå i krigerstilling med fremadrettede hofter. Så ved vi, at der er tale om "kriger 1", imodsætning til "kriger 2", hvor hofterne ikke er fremadrettede sammen med overkroppen, men følger benstillingens skrå vinkel. Men for de glatslebne og de glinsende er det fremadrettede noget helt særligt som bør fremhæves ved enhver given lejlighed.

Man kan bare prøve at google sin favorit-glatslebne, det er sådan set ligemeget hvem, Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen, Maria Rørbye Rønn, bare det sker i følgeskab af ordet "fremadrettet" og så skal man se løjer. Eksemplerne er legio. For at gøre det lidt lettere har jeg holdt mig til Anders Samuelsen, som gjorde sig selv aktuel igen lige før jul.

Hør hvad DR citerede ham for d. 17. april: "Amerikanerne har med nattens missilangreb mod en syrisk militærbase nær Homs trukket en meget klar streg i sandet, der ikke må passeres af præsident Assad fremadrettet". Man ser det for sig, Assad der Michael Jackson-moonwalker baglæns ind over den meget klare streg. Eller hvad med dengang Anders Samuelsen havde smidt 15 kilo og af Ekstra Bladet blev spurgt om han nu var færdig med kuren. "Jaaa," sagde han, "i runde tal. Nu kan jeg løbe det jeg har lyst til og fremadrettet handler det mere om at bygge kroppen op". Igen ser man det for sig, eller nej, det gør man faktisk ikke, man prøver, prøv, se, hvor fremadrettet det handler om at bygge kroppen op. Eller her, hvor han i Vejle Amts Folkeblad d. 8 december følte sig sikker på en skatteaftale før jul: "Vi lander det hele ambitiøst, fremadrettet, målrettet — store skattelettelser, en super finanslov, et fremadrettet forsvarsforlig og nogle gode ændringer i udlændingepolitiken". Det svimler, det er super, min retning føles nærmest radial og hovedet er ved at koge over med billeder.

Altid på den anden
side, avante!

Den insisterende fremadretning er nærmest religiøs. Muslimerne ligger på deres tæpper fem gange om dagen, og uanset hvor de befinder sig i verden, er det altid i retning af Mekka. Men for de glatslebne er retningen bare fremad. Hu-hej, hvor det altid går, fremadrettet ud over stepperne. Hvor er ankeret for deres opmærksomhed? Hvor er målet? På den anden side af horisonten hvor det flimrer så dejligt diffust, altid på den anden side, avante!

Jeg tror at managementtyperne og politikerne og alle de andre glinsende fremadrettede væsener ser noget i retning af Kafkas indianerønske for sig, som jeg hermed tillader mig at citere i sin fulde, fremadrettede længde: "Hvis man dog bare var en indianer, straks parat, og på den løbende hest, skråt i luften, bestandig skælvede kort over den skælvende jord, indtil man slap sporerne, for der fandtes ingen sporer, indtil man smed tøjlerne, for der fandtes ingen tøjler, og knap nok så landet som glatmejet hede foran sig, allerede uden hestehals og hestehoved." Så flot og skælvende ønsker vi os vel alle at befinde os over jorden, men de glatslebne må altid pointere at dér befinder de sig skam altid-allerede, fremadrettet og på vej. Også når de bare mener fremover.

Men hvorfor skal den gode og præcise tidslige betegnelse "fremover", absolut erstattes af en rumlig, som nådesløst dundrer fremad, en rambuk ud i intetheden? At kuppe det ord, og forskyde og meningsforstyrre dets betydning til noget komplet uigenkendeligt og dernæst pumpe al offentlig tale så fuld af det, at helt almindelige mennesker efterhånden tror det er normalt at tale sådan, det er måske den største genistreg de glatslebne er kommet op med i deres forsøg på at glatslibe verden.

"De der vil komme til træning fremadrettet", sagde yogalæreren forleden. Ja, tak, alt andet ville se dumt ud. Må vi også gerne være lodrette og oprejste? Eller skal vi altid stå i en skrå vinkel ud i rummet, "skråt i luften", hovedet først, kroppen trimlende efter og fødderne til sidst, fremtumlende fremadrettet ind i såvel træningslokale som fremtid? Men hvor skråt? Jeg kan ikke være den eneste hvis indre øje er usikker på vinklen. Uvilkårligt ser jeg Dronning Ingrid, bless her heart, for mig, stile krumbøjet i 90-graders vinkel mod det uvisse foran sig, håndtasken dinglende på armen, men jeg går ud fra at det ikke just er det billede af dynamik og fremadstræben som de glatslebne ønsker at efterlade på vores allesammens indre nethinder.

Nu nok med hån. Lad mig i stedet være lidt fremadrettet her i anledening af nytåret. I stedet for en liste med nytårsforsæt (jeg er alligevel håbløst uforbedrelig, så bagudskuende og umulig, langt større tiltro har jeg til andre mennesker) har jeg lavet mig en ønskeseddel. Gid alle fremover vil bruge "fremover" når de mener fremover. Det er det hele. Verdensfreden kan vente til 2019, hvis bare vi i 2018 lover hinanden at reservere "fremadrettet" til brugsanvisninger fra IKEA, genoptræning af hofteskader og hvor det i øvrigt er passende. Indtil da, må I alle — også de glatslebne — have et godt, fremadrettet nytår, og må I komme vel ind i det, forlæns og i den rette skrå vinkel.