Frisk ung mand der siger tingene ligeud søger job
Af Mathilde Walter Clark
MetroXpress d. 28. oktober 2010
Jeg har engang haft Jonni Hansens gamle telefonnummer. Jeg var lige flyttet ind i en ny lejlighed, og havde ikke tænkt på at spørge KTAS, som det hed dengang, hvem der monstro havde haft mit nye nummer før.
De første par uger undrede det mig selvfølgelig, hvorfor alle disse 9.klasser og deres historielærere ringede for at stille alle mulige spørgsmål. Men ikke før jeg fik en ung, handicappet fyr i røret, gik det egentlig op for mig, hvem nummeret havde tilhørt. Fyren sad i kørestol og var temmelig ensom og var – jeg tror jeg vil kalde det hobbynazist. Han var nazist nogenlunde fordi, der var nogle nazister, der gad at snakke med ham i telefonen, og fordi det altid er rart at gå og hyggehade andre, når man selv har det elendigt. Alt det ved jeg, fordi jeg havde ham i røret i tre døgn.
Dengang var det sådan, at hvis nogen ringede én op, var linjen ikke fri, før de havde lagt på igen. Og han lagde ikke på. Hver gang jeg tog røret, var han der. Også om natten. I starten var han så normal, som man nu bliver, hvis man ringer for at hyggesludre med Jonni Hansen. Han lod ikke til at forstå, at han med sin spastiske lammelse og sine mentale vanskeligheder nok ikke selv stod i første række til Det Nye Rige. Efterhånden blev han mere og mere usammenhængende. Han sang sange. Han kom med uartikulerede lyde. Og jeg ventede bare på at få min telefonlinje igen. Tre døgn senere ringede jeg til telefonselskabet fra en anden telefon. Da de hørte, hvem nummeret havde tilhørt, dispenserede de fra alle regler og udskiftede mit nummer – bare sådan, over telefonen.
Nu har Jonni Hansen så valgt at forlade posten som formand for nazisterne. Ikke fordi han er kommet på bedre tanker, men ‘af personlige grunde’. Han er vel blevet træt i armen. Nu vil han gerne have ‘et almindelig arbejde,’ som han siger. Af en eller anden grund har han svært ved at få ansættelse nogen steder. På nazisternes hjemmeside kritiserer de DF for ikke – som dem selv – at sige tingene lige ud. Måske var det noget for DF at give Jonni H. en tjans? Det ville da give et signal om, at de er glade for diversitet. Var det ikke noget, Jesper Langballe, med sådan en frisk ung mand, der siger tingene ligeud? Jeg har hørt, at han bl.a. skulle være god til at trykke løbesedler.