En herreklipning, tak!
Af Mathilde Walter Clark
Alt for Damerne 47/ 2004
Hos en fælles ven stødte jeg forleden ind i en lamslået australier. Samme dag havde han begået den glade fejl at gå ind til en dansk frisør og bedt om en klipning. Han var bare kommet ind, sådan, fra gaden og havde sagt: “I want a haircut”. Der var tale om en helt almindelig mand i halvtredserne med helt almindeligt kort hår, og det må have været tydeligt for enhver, at fyren ikke stillede de store frisuremæssige krav til enterprisen. Klipningen kostede fyren 318 kroner alt inklusive. Jeg tror, at dette også indebar en føntørring.
Hele aften sad fyren og stirrede frem for sig med sådan et tomt fiskeblik og sagde disse ord “318 kroner!” med jævne mellemrum som et omkvæd til alt, hvad der i øvrigt blev sagt. På et tidspunkt bad han endda konen fiske regningen frem fra sin taske og lod den gå på omgang i selskabet.
Det var tydeligt for alle tilstedeværende, at han aldrig før i sit nogleoghalvtredsårige liv havde været i nærheden af en klipning til en så astronomisk sum.
Ok, det skal rimeligvis nævnes, at han ikke havde sindssyge mængder af hår, og at det umuligt kan have kostet meget sved på panden at studse bunken. Men jeg kunne alligevel ikke lade være med at tænke på, at jeg ville ønske, at jeg kunne slippe med 318 kroner for mine klipninger. Jeg mener, en dameklip hos samme frisør ville givetvis have kostet en trediedel så meget – hvis ikke det dobbelte!
Det fik mig til at grunde en hel del over, hvad mon egentlig forskellen er mellem herrehår og damehår, siden det ikke koster det samme at blive klippet for mænd og kvinder. Anatomisk set burde håret vel være ens, og jeg vil næsten æde min gamle hat på, at enhver læge vil give mig ret. Der er ingen forskel.
Men frisuren da! Måske er det sværere at klippe en dame-frisure end en herre-frisure. Dette kastede mig ud i nye grublerier. For vi skriver jo ikke 1930. Når jeg ser mig omkring er der faktisk ikke den helt store forskel på hvilke frisurer mine venner og veninder disker op med. Nogle har kort hår og nogle har langt hår, og man kan ikke trække en særlig nøjagtig streg i sandet, der sender kvinder og mænd over på hver side af den.
Og hvis det endelig var, at frisurevalget gjorde forskellen, ville det vel være mere rimeligt at lade den afgøre prisen. Jeg forestiller mig sådan en tavle på væggen med fotografier på samme måde, som når man bestiller fast food. “En page, tak.” “Så gerne. Det bliver lige 415 kroner. Skal du ha’ en føn oveni?”
Ved nærmere eftertanke giver heller ikke det nogen mening. Jeg mener: Gør det virkelig nogen forskel, hvor på hårstrået selve klippet sker? Efter min bedste fatteevne må det være ligemeget hvor tæt på hovedbunden, håret befinder sig, når man klipper i det. Det burde altså ikke gøre den helt store forskel om man har kort eller langt hår.
Mængden da! Mængden af hår er det eneste, der giver mening. Hvis man har meget hår, er der mere klipning og altså skal det være dyrere. I så fald var den australske fyrs forargelse helt rimelig. Han klipning burde ikke have kostet ham mere end 179 kroner. Jeg forestiller mig, at man rundt omkring i frisørsalonerne fejer det afklippede hår op og vejer det på små vægte oppe ved kassen, ligesom når man køber grøntsager i supermarkedet.
Men måske skulle man bare tage den samme pris for en klipning. Som det er nu, er den eneste forskel på en herreklip og en dameklip prisen. Det svarer til, at man, når man gik ind og købte en bil, skulle betale én pris, hvis man var kvinde og en anden, hvis man var mand. Det er jo absurd! Derfor vil jeg fra nu af bede om en herreklip, når jeg er hos frisøren.
Så damer, forén jer! Næste gang i er hos frisøren, så gør som jeg! Forlang en herreklip!