Det Nordiske Testamente
Af Mathilde Walter Clark
MetroXpress 28. september 2007
Jeg har drømt hele natten om den nordiske mytologi. Det var drømme i meget stærke farver. Her i ugen er der sket en stor ting, og det er først ved at gå op for mig nu, hvor stor.
Den store danske digter Vagn Lundbye har gendigtet hele den nordiske mytologi i et nyt sprog, og værket udkom i tirsdags: Det Nordiske Testamente. Det fylder mere end tusind sider, og rummer alle de historier, som kun har været simrende til stede i vores bevidsthed.
Hvem har gjort det før – genfortalt alle vores gamle myter? Det har Grundtvig og Oehlenschlæger. Men aldrig i samme omfang.
Jeg tænker, at man altid drømmer sig hen til en anden tids storhed. Jeg gør i hvertfald. Men lige her, i denne uge, har vi fået noget, som slår rødder langt ned i jorden, noget som tilhører vores egen tid og samtidig alle andre tider.
Vagn Lundbye har valgt at gendigte myterne så slagterpigerne på Langeland kan læse dem. Slagterpigerne driver en butik på torvet. Det betyder, at sådan én som mig med en betragtelig rastløshed og ivrigt sprudlende associationer også kan læse med uden nogen som helst vanskeligheder. Jeg kan dårligt lægge bøgerne fra mig. Hvert eneste vers vækker noget til live inde i mig. Prøv f.eks. at høre, hvad nornerne synger – nornerne som bor under én af de tre store rødder fra livets træ Yggdrasil. Nornerne er de tre skæbnemøer, som kender vores liv, før det er levet. “Du er aldrig ene, når du er alene,/men trøstes af helte, du holder af./ Alt der sker, det har en hensigt,/og husker du os, så ved du også,/ at livet fortsætter, og målet med det/ er, at livet fortsætter, og døden gør forskel.”
Wow, siger jeg bare. Der bliver ligepludselig meget plads inde i én. Det skyldes, tror jeg, at myterne kan fortælle os noget om, hvem vi er. De lærer én at være menneske.
I lang tid har jeg haft det indiske kvad Bhagavad-Gita liggende på mit natbord. Jeg har også det Nye og det Gamle Testamente liggende. Nu, omsider, ligger Det Nordiske Testamente der også, og den bør ligge på vores allesammens natborde. Den er vores arv.
I en tid, hvor vores nationale symboler er blevet stjålet fra os, og hvor det er blevet skamfuldt at hænge flag op eller at synge de smukke, danske salmer, er der her noget, som er vores med stolthed, vores allesammens – hele nordens. Større bliver det ikke.