"Det' en dansker"-Spillet
Af Mathilde Walter Clark
MetroXpress d. 25 november
Shhh. Klummeskribenten er inde i den mest hemmelige krog af Christiansborg – dér, hvor vores allesammens fremtid bliver smedet. Tilstede er de vigtigste repræsentanter for V, K og O. De er igang med at udvikle et brætspil. Det skal hedde “Det ‘ en dansker”-spillet efter
Grisehandler-Olsen i Matador, og det skal spilles ved grænserne af alle de udlændinge, der forsøger at komme ind i landet ved alle mulige fiksfakserier, herunder at forsøge at gifte sig med danske borgere.
Det er et kreativt udviklingsmøde. Flere andre spil har været på tale, bla. russisk roulette, men alle er enige om, at vi ikke skal nyde noget af noget ‘russisk’. Det ligger klart, at spillerne rykker frem ved terningekast. Undervejs samler de point. Præmien er alle enige om: en flot gul stjerne, som man får syet på frakken, før man bliver sluppet løs på så godt som fri fod til at bidrage positivt til det kære Dannevang. Hvabehar! Det var nok noget, der kunne bringe spillegejsten frem! Nu er det blot ordlyden. En del af felterne er man blevet enige om. “Har du en Ph.d fra Harvard? – ryk et felt frem” og “Er du under 24? – vent en omgang” er blot eksempler.
“Hvad med: “Forårsruller: et felt tilbage, Kebab: sid en omgang over, Flæskesteg: to felter frem?” foreslår Birthe Rønn. Peter Skaarup giver sig til at råbe. “Bare bryster, bare bryster!” Birthe Rønn grynter. Er det et nej eller ja? Nu kommer Villy og Helle Thorning listende. Inde ved siden af er Baglandet faldet i søvn, og Helle og Villy vil så nødig gå glip af festen. De har det tydeligvis sjovere hos VKO. Og det er en forfriskende idé med stjerner på frakkerne, klapper de i deres små, begejstrede hænder. “Bare bryster, bare bryster,” råber Skaarup og spilder sin øl. Inde ved siden af vågner Baglandet. De kigger ind, helt søvndrukne. “Hvad er det, I har gang i?”
“STOP” råber Helle Thorning så pludseligt, at det forskrækker alle. “STOP!” NOK ER NOK! NU ER GRÆNSEN NÅET.” Alle kigger på hende. Hvad mener hun? Hun er jo lige så vild med brætspillet som Pia K – og ingen er uenige med hende i, at grænsen er nået. Spørgsmålet er blot (som Pia K siger) “hvilke fætre fra alle mulige steder”, vi skal have ind over den. Men Baglandet lader til at være tilfreds med udmeldingen og lunter ind ved siden af for at slumre videre.