Den sidste original
Af Mathilde Walter Clark
MetroXpress 18. august 2009
I weekenden var jeg til en fødselsdag, hvor fødselarens søster rejste sig op og sagde: “Det er ikke min skyld, at vi fejrer dig her i dag, for jeg har gjort mit for at tage livet af dig!” Og så indviede hun ellers selskabet i, hvordan hun havde forsøgt at tage livet af fødselaren. Det var en rigtig grøn-tale/gul-tale med den forskel, at selskabet ikke fik valget. Meget kan man sige, men det var i det mindste ud over det sædvanlige, en afvigelse fra normalen af hyldesttaler. En profet bliver aldrig anerkendt i sit hjemland, og måske er det også svært at værdsætte en original, hvis hun er familie.
En original som ikke var spor skør, og som jeg vil savne er Svend Auken. I betragtning af, at jeg ikke kendte ham, er jeg blevet uforholdsmæssigt trist over, at han nu er væk. Han var den sidste dinosaur. Han indvarsler at originalernes tid er slut.
Det var den tid, hvor der var plads til dem – ja, hvor de fik poster – vigtige poster. I politik og erhvervsliv. Det er svært idag at tænke sig en Erhardt Jakobsen eller en Glistrup eller en Spies. Det var dengang, hvor man kastede sig ind i sit virke med krop og sjæl og overbevisning. Det gjalt liv og død at få ophævet skatten (på marzipanbrød), udbredt privatbilismen og danskerne til at grisefeste på Mallorca. I dag skal vi være mere glatslebne og management-agtige for at begå os. Bedst er det slet ingen personlighed at have: det er billigere for samfundet, mere funktionelt og effektivt.
Hvem har vi tilbage? Jeg kan kun få øje på Pia K. hun TROR virkelig på det, hun siger. Hun tror på, at kolonihaven er kunst, og at burkaen er et symbol på det onde som små børn tror på julemanden. Det får hun så meget opmærksomhed på, at Thøger Siedenfaden tropper op i TV og siger, at hun for for meget opmærksomhed. Hvormed han selv giver hende den. Ligesom alle os andre (mig selv inklusive) der farer i blækhuset hver gang hun åbner gabet. Det lever hun godt af. Jo mere vi råber, jo mere magt giver vi hende.
Jeg sagde til fødselaren, at han skulle prøve at værdsætte sin søster for hendes LITTERÆRE kvaliteter. Ligesom forsøge at læne sig tilbage i en lille lænestol inde i sit hoved og nyde forestillingen. Måske skulle vi gøre det samme med Pia K. Lige så stille. Hun er trods alt en original.