Dårlig elefantkarma
Af Mathilde Walter Clark
MetroXpress d. 23. august 2006
Jeg var ude i Frederiksberg Have, da elefantburet blev indviet og elefanterne jublede ned ad bakken og hoppede i søen. Og kastede græs op på ryggen og legede med en sæk og spiste vandmelon. Ikke et ondt ord om det nye elefantbur, som er tusind gange bedre end den triste gamle manege, de før jokkede rundt i. De har fået mere animale forhold (som vel må være dyrerigts svar på de humane ditto).
Første gang jeg hørte ordet ‘amok’, var jeg omkring fire år gammel. Jeg var i Zoologisk Have med børnehaven og havde som alle børn især glædet mig til at se elefanterne. Men det kom vi ikke til, for den gamle hanelefant var ‘gået amok’. At gå amok blev for evigt kædet sammen i mit hoved med noget så voldsomt som en rasende gammel hanelefant. Da jeg senere så buret, den var spærret inde i, forstod jeg godt dens monumentale raseri.
Jeg fulgte med i tv-dokumentaren tilbage i 2002 om ‘Dronningens elefanter’, hvor et korps elefanteksperter blev sendt til Thailand for at udvælge to elefanter, som det Thailandske kongehus havde givet i gave til det danske. Man så jagten gennem Thailand, hvor den ene elefant efter den anden blev forkastet. En god elefant kan op til fyrre kommandoer, men der var også mange andre ting, som gjorde sig gældende såsom temperament og kropsbygning. Endelig efter at have gemmetrævlet Thailand fandt de tre små perfekte elefanter, som legede i en jungle og havde deres mor-elefant og deres far-elefant hos sig. Elefantopdrætteren smed den sidste med som gave. Og så blev de ellers lastet på et skib. Og sendt til november-Danmark, hvor de blev sat i bur. Resten af deres liv. Hvilket dengang fik mig til at ringe til en ven, der er ekspert i karmaloven og spørge: kan elefanter også have dårlig karma?
Kun vanen gør, at jeg kan acceptere tanken om vilde dyrs indespærring. Zoologisk have har altid været der. I mellemtiden er vi gået bort fra at fremvisse pukkelrygge, skæggede damer og – nå ja elefantmænd – på omrejsende cirkusser. Vi er også holdt op med at hente eksotiske eksemplarer af menneskeracen hjem fra primitive folkeslag og udstille dem. Men det er sundt for børnene at kunne se på de vilde dyr, siger man altid. De lærer noget om respekt og dyrs rettigheder. Mmm. Ligesom vi gjorde om primitive folkeslags rettigheder ved at glo på hottentotkvinden.