Celebrity-forbrydere - en anmeldelse
Af Mathilde Walter Clark
MetroXpress d. 24. april 2009
Det er blevet så populært at anmelde alt, hvad man kommer i nærheden af, og uddele stjerner, pile, hjerter, kokkehuer, tommelfingre og hvad man eller lige har ved hånden. Så ved man ligesom, hvor man har det. “Er ægget godt?” “Det fik fire stjerner i Politiken.” Det siger alt. Man sparer mange gode ord, som kan bruges på andre og mere ophøjede emner som f.eks. vejret og Liberal Alliance. Så her følger en anmeldelse af de mange celebrity-forbrydere, vi efterhånden lægger land til.
Først Brixtofte. Brixtofte er særlig, fordi han havde en sag, der var større end ham selv. Farumborgerne var glade, de fik sportshaller og gaderne flød med rødvin. Jeg kender folk der flyttede til Farum af samme grund. Og ja, så var der lidt fidlen i krogene. Men der var en sag, en vision. For den får Brixtofte tre tremmer.
Så Thorsen. Thorsen er virkelig den celebrity-forbryder, der må siges at have den brede folkelige appel. Han er en slags celebrity-forbrydernes svar på Kim Larsen. Køn er han ikke, men charmen er til at tage at føle på, og vi tilgiver ham gerne alt. Vi kan ikke lade være med at elske Thorsen. Thorsen får fire tremmer.
Riskjær er derimod alt for lapset til at have Thorsens appel. Men man må beundre hans stamina. Staying-power hedder det vist på anmeldersprog. Hvor mange gange har vi ikke set ham stå på trappen til Københavns byret og sige: “Jeg kommer tilbage. Jeg åbner et nyt firma.”? Og så er han kommet tilbage og har åbnet Cybercity, CopyGene, en ostebutik etc. Noget findes. For det skal han også have fire træmmer.
Stein Bagger er typisk for sin tid. Han er celebrity-forbryderen på kunstige steroider. Det er lutter karruselture og tomme kalorier. Jeg savner episk svung. Han får kun to tremmer at ruske i: en til hver hånd.
Trads/Jensby har ikke celebrity-forbryderens x-factor, så de får ingen tremmer. Men de skal med, fordi der altid står en medløber i baggrunden med runde øjne og blodigt forklæde. Ingen Marx uden Engels.
Bent Bendtsen har ikke rigtigt formatet. Peristaltikken er ikke med ham. Men rufferihåndlangeren Erik Damgaard har jeg tilgængæld høje forventninger til. Han taler til vores humor. Falder dommerens hammer, har vi en celebrity-forbryder af episke dimensioner. Jeg spår ham fem tremmer.