Bazar i luften
Af Mathilde Walter Clark
MetroXpress 6 juli 2007
Vi er gået ind i chartersæsonen. Det er tid til at kaste al værdighed over bord. I Kastrup stuves man ind i den gamle terminal 2 i en cirka 3000 meter lang kø. Der skys ingen midler for at komme frem i køen. Bag mig peger f.eks. en mand på sin hals. Der sidder en vorte på størrelse med en vandmelon. Jeg lader ham komme foran.
På flyveren annoncerer stewarden over højtaleren, at maden (betalt og bestilt i forvejen, 120 kr,-) består af forskelligt pålæg. Anretningen lader ikke ane, hvilket slags pålæg der er tale om. På en plastikbakke ligger to runde industriskiver af noget lyserødt noget. Jeg spørger, om det er kød. Stewarden siger, at han måske tror, det er kalkun. Jeg har bestilt vegatarmad, siger jeg. Kalkun er ikke kød, svarer han.
Over højtaleren fortæller stewarden, om alle de ting, vi kan købe om bord. Et tykt katalog deles ud. Derpå køres en rullevogn igennem midtergangen for at faldbyde forskelligt flitterstads. En stewardesse deler høretelefoner ud til filmen (20 kr,-). De siger, at de vil spille Den sorte Madonna. (Henover skærmen ruller Far til fire.)
Vil man have et glas vand til maden (de føromtalte skiver): 20 kr,-. “Te og kaffe er gratis,” siger stewarden lidt flot, “men vil man have et papkrus at drikke den af, må man betale”. (20 kr,-)
“Om lidt,” lyder det over højtaleren, “vil vi sende vores pæne stewardesse rundt for at tilbyde vores populære skrabelodder, hvor man blandt andet kan vinde en safari og et (lidt brugt) BT.”
Jeg sidder spændt og venter på at se den pæne stewardesse. Jeg kan næsten ikke holde mig af bar spænding og løber ud for at tisse. Det er efterhånden svært at forcere midtergangen for forskelligt ragelse fra de opstillede boder. Da jeg kommer ud igen sidder de andre og skraber løs. En mand råber, at han har vundet. En stewardesse (den pæne?) kommer ned til ham med præmien: en kasket i friske farver med charterselskabets logo.
Idet jeg sætter mig ned kommer der en sær lyd fra mit sæde. Min sidemand har efterladt en åben colaflaske, og idet jeg sætter mig på den pøser den sidste rest ud og fordeler sig under mine baller (cirka en halv liter – 20 kr,-).
“Serviet!” råber jeg desperat.
(20 kr,-).
Stewarden annoncerer, at nu kommer der lidt underholdning, hvorefter hatten vil gå rundt. En pige på ni kommer ridende igennem midtergangen på en tre-benet ged, der synger gamle melodi grand prix-sange (geden).
Hatten går rundt.
Min sidemand forsøger at sælge en pose med cashewnødder til de andre passagerer (20 kr,-) for at få råd til en serviet. Der er nogen (en svensker), der tror, det er en præmie, hvilket afstedkommer en del forvirring.
Stewarden siger, at indflyvningen kan starte, så snart der er udsolgt i boderne. Mens vi cirkler henover det græske ø-hav, holdes en auktion over de sidste varer.
Ak, der var engang, hvor flytrafik var en rejseform med klasse.